Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Garn. Vis alle opslag

torsdag den 1. august 2013

Hæklet vest

Uha... har helt glemt at vise jer denne lille skønhed som jeg lavede i foråret. Tanken var at det skulle være til kølige sommerdage... Kan hermed fortælle at den kun er blevet brugt én gang, så vi har vidst haft en udmærket sommer!? :D 
Opskriften er fra hendesverden.dk og mit første forsøg på zig-zag...

fredag den 19. oktober 2012

Baby-krea...

Det er både hyggeligt og super praktisk at lave krea ting til babypigen :) Jeg er godt igang, men mangler vidst at vise jer et par af tingene :)
Jeg har forelsket mig i babybomuld, så udover nyt betræk til ammepuden er der også lavet nyt betræk til en voksi. Åh hun kommer til at ligge så godt der... På indersiden er der interlock, så den er varm og dejlig blød :) Kan I lide min model? - hun er fra 80'erne :))
Så hækles der selvfølgelig også, men må indrømme at jeg er gået lidt død i et par hæklede bukser til hende... Det er lidt for meget lige-ud-a-landevej til mig, men de SKAL være færdig inden jeg går igang med et nyt hækleprojekt - ellers får jeg for mange løse ender ;))
Kan I alle sammen have en god weekend... Her tæller vi jo bare ned; 24 dage til termin! :)

søndag den 7. oktober 2012

Græskartid...

Den seneste uge har jeg bagt græskarmuffins, lavet græskar-origami og nu også spindelvæv! :) Tror da vidst det er blevet efterår og at jeg er mor til en 3årig som sætter pris på sjov og ballade :) Normalt har jeg ikke gjort det store ud af Allehelgensdag, men efter at have fået Magnus og han har fået en alder hvor han selv kan være med og synes det er sjovt, har der sneget sig en lille halloween-elsker ind på mig :))
Vi mangler kun lige at udhule det endnu ikke indkøbte store græskar, og så måske et spind mere... :)
Gør du noget ud af højtiden?

fredag den 7. september 2012

Vil ikke sige må meget andet end...

FÆRDIG, DONE, SLUT PRUT FINALE... Endelig! :)
Uroen skal hænge over bettepigens pusleplads! - 9 uger endnu... Spørg lige om jeg glæder mig! :)

tirsdag den 7. august 2012

Baby-hæklerier

Ferien byder på en masse syslerier ... Og det passer mig temmelig godt :)
Det er mest til vores lille pige, at der bliver hæklet, i form af sutsko og suttesnore. Og nu er jeg igang med en uro som skal hænge på badeværelset! :)

I dag skal der farves stofbleer og tøj - de blå bunker bliver lilla, hvis alt går vel, og hvis der er mere tid, så har jeg lige en lille sofa som skal ombetrækkes... Planer har det med at gå i vasken når det er ferie - ofte lokkes der med udflugter og familiehygge, og det er svært at modstå :) Vi må se hvad dagen byder...

mandag den 6. august 2012

Hæklet sten-fisk

Eller hvad skal vi kalde den? :)
Efter lidt Google-sjov og et besøg hos http://unikarina.dk/ så måtte jeg lave en fisk, og har fået lyst til at lave en masse sjove sommer-strand-minder :))

søndag den 5. august 2012

Har eksperimenteret med hæklet armbånd

En ny teknik er prøvet a på lækkert og blødt garn. Den næste bliver smallere og i sort læder :D

fredag den 3. august 2012

Hæklet bamse-baby-hue

Så blev den færdig :) Enkel og fin...
Opskriften er min egen og jeg er spændt på om den passer... Den er 37 cm i omkreds og 15 cm høj. Uanset, så skal der være noget varmt og lækkert til at varme det lille nyfødte hovede - november kan være kold!

tirsdag den 17. juli 2012

Nyt til den lille ny

Der hækles på livet løs, og det er små størrelser og suttekæder der laves mest af. :) For til november bliver 3 til 4 :)
Så i dag fik jeg fingre i denne klassiker, som rummer basis-hæklerier til de mindste. Opskrifterne ser ud til at være på mit niveau og jeg glæder mig at give bettepigen hæklerier på... :)

søndag den 20. maj 2012

Hæklet overtræk...

Et projekt jeg længe gerne har ville lave, og nu kom lysten til garn igen over mig, så fik lavet et betræk til mit natbord :)
I vores soveværelse forsøger vi at skabe MAX sommerhus-stemnings-hygge... Jeg synes det begynder at nærme sig, mangler bare lige den der plakat jeg har inde i hovedet, så er den hjemme :)
Jeg synes betrækket passer sig godt, og det er jo nemmere end nem at lave sådan et, så kan varmt anbefale projektet til garnresterne.
 


Hygge... :o)

søndag den 1. april 2012

Kan i huske denne?

Hjemme hos min farmor, hang hendes bakke altid i en hæklet holder. (Svært at forklare) men har altid forbundet det med min farmor. Og da min bakke altid stod i vejen de mærkeligste steder, ville jeg selvfølgelig hækle sådan en bakkeholder :) Da jeg var på "genbrug" for at finde en ring til bakkeholderen, fandt jeg lige den som kunne passe til vores køkken; ikke bare ringen, men hele bakkeholderen stod fin lyseblå og som ny. :) Hvorfor så ikke bare give 5.- for den? :))) Nogen gange er det de små ting som kan hjælpe i hverdagen og give en snert af hygge og lykke! ;)
Hvad er dit seneste genbrugsfund?

søndag den 5. februar 2012

Lidt garn og lidt teknik

Der er kommet mus på besøg, heldigvis en harmløs af slagsen og faktisk ret sød. Han er hæklet i lækkert mohair og med én af de små hæklenåle... Tror han er lidt fræk og ligger ikke skjul på sine talenter ;) Ost er dog hans favorit :)
Og så vil jeg anbefale at du kigger forbi
Min facebook side, hvor jeg anbefaler et par gode apps til at gøre smartphone-billederne lidt sjovere :)
https://www.facebook.com/KreativeOmgivelser

søndag den 16. oktober 2011

Hvad uglen-i-hulen ... Den blev færdig!

Den har været noget tid undervejs - men nu er den også fin og færdig! :( Inspirationen er hentet mange steder på nettet, men opskriften er min egen.
Magnus har ikke haft meget lyst til at prøve under vejs, men den passer alligevel :) Trøjen har hans fars tante været så fantastisk at strikke ... Ihhh... Hvor jeg elsker at være i familie med hende :)

torsdag den 15. september 2011

Er blevet Iphoneejer og måtte jo have fat i lidt garn

... For et IPhone-case måtte der jo til :) Dobbelt-lagt bomuldsgarn med hækelnål nr. 3,5 giver en meget tæt og solid beskyttelse. Startede med 8 luftmasker som jeg har hæklet fastmasker rundt om, til den har den ønskede højde - mere simpelt findes det ikke ;)

lørdag den 27. august 2011

Hæklet taske... well done!

... og faktisk et stykke tid :) Hæklet a div. rester, med en 8'er :) Måske den skal have lidt indmad for bedre at holde faconen...?! Remmen er i sort læder...
Published with Blogger-droid v1.6.8

onsdag den 3. august 2011

Alt i mens...

...at jeg bander over det virkelig dårlige kamera som befinder sig i min smartphone, presser jeg den færdige flagranke og venter på at den våde akvarelfarve tørrer.... Det er ikke små kreative projekter jeg mangler og der færdiggøres også nogle her i ferien. Men det er svært at gengive med et dårligt kamera :( Det er jo nemt med disse smartphones og en enkel app. så kan der blogges på livet løs.... Jeg venter og håber at en lille IPhone falder ned fra himlen, så bloggen igen kan få liv..... :) Imens ønskes i alle en dejlig sommer ;)
Published with Blogger-droid v1.6.8

lørdag den 28. maj 2011

Hækler en lodden drage og nyder weekenden...

Glæder mig til at sr resultatet...
Published with Blogger-droid v1.6.8

tirsdag den 3. maj 2011

DIY Hæklet tomat...

Jeg har en lille hurtig idé til jer alle sammen. Det er nemlig super nemt at lave en fin tomatskive til legekøkkenet! :)

HÆKLET TOMATSKIVE
Stat med 3 FM som du samler til en ring.
1) Hækel 6 FM i ringen.
-- du kan også starte med en magisk ring, men jeg synes dette er nemmere --
2) 2 FM i hver maske = 12 M
3) *1 STANG MASKE (SM), 2 SM i næste FM* gentag hele runden ud
4) *1 FM, 2 FM i næste FM* gentag hele runden ud
Lav 2 af disse og sy dem sammen, så tomatskiven er ens på begge sider.
Sy lette risting som markere tomatens indre form, det kan gøre som du synes, men her kan su se en meget enkel måde at gøre det på.

Uhmmm... spejlæg!

... og så af garn! :)